Om Imento
Bag Imento står it-virksomhed cbit. Udviklingen af Imento startede i sommeren 2003, hvor vi udviklede den første version af en billede- og produktdatabase. Det der i dag er kendt som Imento.
Den første version blev leveret til Schulstad gennem vores partner Clausen Offset. Med den kunne de distribuere deres billeder til forskellige partnere, fx tankstationer, som skulle producere skilte af friskbagt brød. Schulstad sparede derved omkring 10 % mandetimer på den løsning.
Siden kom Merlin med på vognen, da de lukkede deres grafiske in-house afdeling. Merlins billeder skulle bruges af 2 reklamebureauer og i deres nye webshop. Cosmographic, som var det ene bureau, arkiverede billederne i en input mappe, og så sørgede Imento for automatisk konvertering og distribuering af billederne til alle parter samt overførsel af originalbillederne til det andet bureau – Republica. Opgaven blev løst, så Merlin helt glemte, at de havde en billedbank. Tidsgevinsten blev aldrig regnet ud, men den var meget høj.
Lige siden har Imento været under konstant udvikling. Der er kommet mange funktioner og moduler til. Der er integreret med flere systemer og med integration direkte til Adobe InDesign og Adobe InDesign Server, så der automatisk kan oprettes kataloger, brochurer og andre trasagsmaterialer. Senest har vi gjort det muligt at arbejde med kundespecifikke produkter og billeder samt kundespecifikke priser. Alt sammen er sket i samarbejde med kunder og samarbejdspartner, og det er stadig rygraden i al vores udvikling.
Claus Bolund
It-udvikler og konsulent